Medlem af Metodistkirken

Alle der er døbte og tror kan blive medlem af Metodistkirken i Vejle. Alle, der kommer i menigheden kan være med til at gøre en forskel. Både ved at komme og være med til aktiviteter, arrangementer og i smågrupper, og ved at engagere sig som medhjælper eller leder. Som medlem kan man også stemme ved menighedens årsmøde om de beslutninger der skal tages om hvor vi som menighed vil bevæge os hen. Når man bliver medlem lover man at støtte Metodistkirken med sine bønner, sine gaver, sit nærvær og sin tjeneste. Vi anbefaler at du har været aktiv i menigheden i et årstid inden du bliver medlem, sådan at du kender os og ved hvad vi står for.



Hvordan foregår det?

Selve optagelsen foregår som en del af en gudstjeneste, hvor de nye medlemmer kommer op foran i kirken sammen med præsten og menighedens lægleder. Her bliver man stille to spørgsmål: "Tror du på Jesus Kristus som din Frelser og Herre, og bekender du den kristne tro, som den er indeholdt i hele Bibelen?" og "Vil du med Guds hjælp leve et kristens liv, være trofast mod Metodistkirken og være med til at opretholde den ved dine bønne, dine gaver, dit nærvær og din tjeneste?" Herefter knæler de nye medlemmer mens en fadder fra menigheden, som du selv har valgt, beder for dig. Når præsten har lyst velsignelsen bliver du budt velkommen med rose og klapsalve fra menigheden.

At blive optaget som medlem kan være en stor oplevelse, fordi det måske er første gang man højt bekender sin tro for andre. Det kan også være en stor oplevelse at andre beder højt bare for dig. Og så er det en stor oplevelse for hele menigheden, fordi det altid er en glæde at byde et nyt menneske velkommen som tydeligt ønsker at være en del af fællesskabet.

Er du interesseret i at blive medlem af menigheden holder vi regelmæssigt informationsaftner om hvad det betyder at være medlem. Du kan også se ritualet for medlemsoptagelse på s. 875 i salmebogen, eller du er meget velkommen til at tage kontakt til præsten!

Sidst opdateret 31/7-2011 kl.12:55